Digital dannelse: egen undervisning

Dagens første blogindlæg kommer til at omhandle de overvejelser jeg gør vedrørende min egen undervisning, og hvilke tanker dagens oplæg og øvelser givet, i forhold til digital dannelse.

Med udgangspunkt i spørgsmålet;

"Hvordan kan du som underviser, understøtte elevernes digital dannelse?"

Inden jeg går i gang med en besvarelse af spørgsmålet, vil jeg gerne uddybe det lidt. Det er vigtigt for mig at definere hvad jeg forstår ved begrebet digital dannelse, da der er lige så mange forståelser af begrebet, som der er stjerner i universet. Hvis du er i tvivl, betyder det at der er mange.

Ligesom Hans Siggard i Digital Dannelse - Et Overblik, synes jeg at det er vigtigt at have et udgangspunkt at snakke ud fra. Jeg vil derfor læne mig lidt op ad ham, og tage udgangspunkt i hvad jeg selv forstår ved begrebet digital dannelse. Jeg vil derfor i første omgang lade Hans Siggaards skriv stå for sig selv, for måske at vende tilbage til dele af den i senere indlæg.

Digital dannelse er for mig en refleksions-evne i forhold til hvornår man kan gøre brug af nye teknologier i forhold til at understøtte for eksempel læring, undervisning, arbejde, eller situationer man støder på i løbet af vores liv. 

Jeg vælger at skelne mellem digital opdragelse, digital uddannelse og digital dannelse, da digital opdragelse i nogen grad handler om at styre elevernes handlemønstre i forhold til digitale teknologier. Ligeledes vil jeg hævde, at det som jeg ikke kan på en computer, det kan jeg lære. Det er hvad jeg forstår ved digital uddannelse. Kompetencer jeg kan tilegne mig selv.

Sidst, men ikke mindst, er der min forståelse af digital dannelse, som jeg endnu engang vil opridse herunder:

"Digital dannelse er for mig en refleksions-evne i forhold til, hvornår man kan gøre brug af nye teknologier i forhold til at understøtte for eksempel læring, undervisning, arbejde, eller situationer man støder på i løbet af vores liv."

Dog kan man også sagtens argumentere for at digital opdragelse, digital uddannelse og adaption af teknologi kan gå ind under paraplyen som elementer, jeg forestiller mig er en del af digital dannelse, og den refleksive kompetence jeg personligt mener er forbundet med denne.

Det er altså ikke nok bare at spørge "hvad kan jeg gøre?", "hvordan kan jeg gøre det?" eller "hvornår kan jeg gøre det?". Jeg mener også at man skal spørge "hvorfor gør jeg det?".

Spørgsmålet: "Hvordan kan du som underviser, understøtte elevernes digital dannelse?"

Som jeg har beskrevet ovenfor, så mener jeg at det er vigtigt at man inddrager eleverne og spørger "hvorfor gør jeg det?".

Jeg kan inddrage et eksempel fra matematikundervisningen. Her kan man løse to ligninger med to ubekendte på flere måder, afhængig af hvilket niveau man er på. Er man på F-E niveau, vil man fortrinsvis beskæftige sig med en grafisk løsning, og evnen til at redegøre for hvad den viser.

Bevæger jeg mig derimod op på D-C niveau, vil vi begynde at fokusere på de forskellige matematiske metoder til at beregne facit. Udover den grafiske løsning, er der herunder tre metoder man kan bruge til løsning af to ligninger med to ubekendte.

1. Substitutionsmetoden
2. Lige store koefficienters metode
3. Determinant-metoden

Når vi har regnet opgaven, og gennemgået den på tavlen, vil jeg spørge eleverne hvorfor de valgte en af de tre metoder, og ikke den grafiske løsning, som kan laves på 30 sekunder i GeoGebra. Svaret er selvfølgelig ikke så enkelt som jeg gør det til, da jeg på intet tidspunkt har ønsket at de skulle løse opgaven grafisk.

Spørgsmålets funktion er at få eleverne til at reflektere over hvordan man kan gøre det anderledes (og lettere), ved at simplificere opgaven for sig selv, i dette eksempel, ved for eksempel at lave det som en grafisk løsning i stedet for.

Eksemplet er måske lidt søgt, men kernen i dette er, at jeg altid vil stræbe efter et "hvorfor", og ikke give dem et svar på hvordan eller hvor. Hvordan kan tillæres hvis man har tiden til det, hvorfor skal gerne være en hjælp til at opnå ny læring, her i forhold til at inddrage et grafisk regneproblem som en del af problemløsningen.

Skal jeg tage et skridt tilbage fra dette eksempel, vil jeg derfor fokusere på spørgsmålet "hvorfor" i forbindelse med læring i skolen. "Hvorfor bruge X, når man kan bruge Y?". "Hvordan kan man løse opgaven?", "hvad kan Y, så du kunne have løst opgaven på en anden måde" og "hvornår kan opgaves løses med hhv. X og Y?" 

Dette er noget jeg vil fokusere på, både i den formative-, men også i den summative evaluering.

Hvilke udfordringer ser du?

Udfordringen er at få eleverne til at reflektere over deres løsning af opgaverne. Mange elever, specielt i de naturvidenskabelige grene, har en copy-paste arbejdsform, som består af at finde den viden de skal opnå for at løse opgaven, og derefter indsætter denne som svar et sted.

I stedet bør de måske arbejde med copy-paste-augment, hvor der ikke er brug for at genopfinde den dybe tallerken, men derimod augmentererer den opnåede viden på en sådan måde, at den bliver internaliseret og forstået.

Derudover er det også vigtigt at man kommer eleverne i møde, da mange har et naturligt forsvar i forhold til at arbejde med ny teknologi, eller teknologi de ikke kender. Der eksisterer en berøringsangst i forhold til digitale teknologier, på samme måde som der eksisterer et forsvar over for for eksempel faget matematik. Det er noget der skal bearbejdes, så der kan skabes viden i fx. en socialkonstruktivistisk læringsform.

Afrunding:
Det er mest løse tanker der er blevet til på meget kort tid, hvorfor noget af det måske er lidt usammenhængende, så en kort opsummering er på sin plads.

Hvad synes jeg er noget af det mest centrale vedrørende digitale teknologier:

Stillingtagen og meningsdannelse til digitale teknologier er extremt vigtigt. Det kan blandt andet gøres gennem de fire "esser, "hvorfor, hvad, hvor og hvornår".