onsdag den 6. september 2017

Tanker om informationsteknologi




Ifølge Lene Marks anvisninger, vil jeg i dette andet indlæg, beskæftige mig med: ​
  1. Hvilke teknologier er jeg blevet præsenteret for i dag - fordele og ulempe - kan jeg bruge det i min undervisning?
  2. Hvad tænker jeg om det jeg har læst til i dag - og den undervisning vi har været igennem i dag?
  3. Andet du er optaget af? 
Jeg er blevet præsenteret for en række nyere teknologier i dag, nogle jeg kendte til, og andre som jeg ikke har gjort brug af før.

Af de teknologier vi i undervisningen blev præsenteret for, kan nævnes Padlet, som er et interaktivt open board, der gør det muligt at lave opslag på en samlet tavle, som kan tilgås fra en smartphone, computer eller tablet, med adgang til det unikke tavlenavn. Vi snakkede om at det er et redskab der kan bruges fornuftigt i forbindelse med evalueringer.

Padlet ser således ud:


Den anden nye teknologi for mit vedkommende, var Studienet, der blot er et LMS i stil med Elevplan, Canvas, Moodle eller Its Learning.

Derudover fik vi en præsentation af Google som en dynamisk læringsplatform, med Blogger, Google Docs og så videre.

Men hvad der er endnu mere relevant for min egen undervisning, er den læringsteoretiske tilgang til IT som vi blev introduceret for i dag, hvor jeg kan nikke genkendende til det faktum, at IT er en integreret del af elevernes hverdag, men jeg som underviser, og min arbejdsplads, er delvis bagefter i forhold til læringsstrategier der inkorporer det informations-flow fra omverdenen og ind i klasselokalet, og eleverne imellem.


Det er en reel problemstilling, at eleverne bliver bombarderet med ny information, der er flere størrelsesordner større, end vi blev for blot 20, 30 eller 40 år siden. Det er noget jeg som underviser og vi som uddannelsesinstitution skal finde en fremadrettet strategi for at imødekomme, så vi kan blive ved med at levere kvalitetsundervisning, der tilpasser sig nutidens WEB 2.0 og fremtidens WEB 3.0.

Personligt er jeg meget optaget af den bølge af udvikling der fokuserer på udvikling af ny hardware som kan understøtte undervisningen på andre måder, så man kan udfordre den klassiske lærer- og tavlestyrede undervisning på andre måder. Her tænker jeg på teknologier som VR (virtual reality), 3D-printere og andre lignende teknologier, som måske på sigt kan blive mere relevante i klasselokalet til at løse opgaver med og gennem.



1 kommentar:

  1. Gode refleksioner - du er udviklingsorienteret - det ville være spændende, hvis du ville forfølge bølgen af ny hardware

    SvarSlet

Differentiering

Dagens blogindlæg skal omhandle emnet differentiering, med fokus på digitale teknologier. Som forberedelse til dagens undervisning, har vi...