Vi har som forberedelse til dagen læst følgende litteratur en artikel om fleksibel evaluering af Holmboe, som fokuserer på forskellige evalueringsmuligheder. I denne artikel ser jeg noget af det jeg allerede gør, men også dele jeg har tænkt mig at inddrage i min egen evaluering fremadrettet.
Dernæst skulle vi bevæge os videre til Hatties feedbackmodel, og de forskellige feedbackformer der er i modellen. Her kan blandt andet nævnes Feed Up, Feed Back og Feed Forward.
Sidst, men ikke mindst, har vi læst Berthelsens artikel om 21st Century Skills, der er en gennemgang af vores forståelser for fremtidens kompetencer. Og det er også dette, som bliver et af omdrejningspunkterne for dagens blogindlæg.
BILLEDER AF 21st Century Skills.
Citater fra artiklen.
Som et led i dagens undervisning, testede vi blandt andet vores digitale kompetencer. Resultatet er et kompetencehjul, der visualiserer hvor stærke eller svage kompetencer man har, baseret på en række spørgsmål. Testens validitet kan altid diskuteres, da den er subjektiv, og derfor er den eneste som har vurderet mine digitale kompetencer, mig selv. Antager vi at jeg har svaret ærligt, og det har jeg, så kan man stadig ikke antage at jeg har svaret korrekt i forhold til en objektiv vurdering af mine kompetencer. Hvis jeg fik en udefrakommende censor på, ville han/hun givetvis ikke være enig i mine egne betragtninger.
Ikke desto mindre, så giver kompetencehjulet et spændende indblik i en række af de kompetencer som man skal besidde, hvis man skal være en digital kompetent person anno 2017.
Hvis du selv er interesseret i at afprøve det, kan du gøre det her: Digitale Kompetencer:
- Lasses digitale kompetencehjul
Det bliver derfor anbefalet fra hjemmesiden, at jeg fokuserer på kompetencen automatisering, da automatisering vurderes som værende vigtig i min profession, og har den relativt svageste score i forhold til andre vigtige kompetencer i mit kompetencehjul.
Og her vælger jeg så at være lidt på tværs, da jeg ikke personligt føler at en automatisering af min matematikundervisning nødvendigvis er en god ting. Eleverne kan ikke spørge en video om hjælp, når der er et begreb de ikke forstår. Jeg forstår ideen med automatisering, men i nogle tilfælde kan den ikke stå alene, og det mener jeg ikke at den kan inden for de naturvidenskabelige grene, hvor jeg har mit virke.
Evaluering:
Hvad er evaluering? Inden vi kommer for godt i gang, vil jeg starte med at definere hvad evaluering er. Her låner jeg frit af Asmussens 2017, hvor han beskriver evaluering således:
Lærerens evaluering
- Elevernes opnåelse af målene
- Det didaktiske design
- Indblik i og refleksion over egne læreprocesser
- Evalueringen af anvendelsen af it
Når man evaluerer, er det vigtigt at man gør følgende klart:
- Hvad ønsker man at evaluere?
- Hvilke redskaber, egner sig bedst til dette?
- Hvad skal evalueringen anvendes til?
Summativ evaluering:
Evaluering rettet mod afsluttet arbejde, på baggrund af læringsmål, hvor jeg som underviserer evaluerer om eleverne har opfyldt målene. Her ser jeg på resultatet af en opgave eller et læringsforløb, og på baggrund af dette, tildeler jeg en karakter til eleven.
Formativ evaluering:
Skal stimulere den videre læring, ved at forsøge at få eleverne til at komme til den næste faglige udvikling. Feedbackformer spiller her en meget stor rolle i evalueringen. Den formative evaluering foregår typisk over en periode, så man hele tiden kan understøtte elevernes læring via den formative evaluering.
Hvordan evaluerer jeg, og hvordan bruger jeg det som et redskab?
Jeg har ikke fulgt en model, men forholder mig mest til den formative evaluering, baseret på en mundtlig samtale, der i nogen grad er baseret på Hatties model. Helt konkret, så holder jeg ugentlige evalueringer med mine klasser, af 5-10 minutters varighed, hvor jeg beder eleverne reflektere over hvad vi har arbejdet med, læringsmæssigt og i henhold til de faglige mål, og så evaluerer vi samlet på det ved tavlen i 5-10 minutter, med henblik på at gøre det mere spændende og lærerigt næste uge. Slutteligt, er der den klassiske summative evaluering, når et forløb eller fag afsluttes, både resulterende i en elevtilfredshedsundersøgelse, men også en som en del af standpunktskarakteren.
Hattie er en af dem der har haft mest indflydelse gennem de sidste 10 år. De feedbackformer Hattie omtaler er fine, men de 900 metadataanalyser han har lavet, er ikke lavet i en dansk kontekst. Det er derfor ikke sikkert at det siger meget i en nordisk undervisningstradition. Man skal være meget bevidst om hvilken baggrund han har lavet sine analyser ud fra.
Mange af hans analyser er ting jeg kan nikke genkendede til, og som jeg ofte inddrager på den ene eller anden måde i undervisningen. Det drejer sig blandt andet om feedback, læringsmål og evaluering. Hatties model kan give nogle kriterier at arbejde ud fra, og jeg synes at den virker spændende, og kunne godt arbejde videre med min egen evaluering med eleverne ud fra den.
Om Hatties model, kan man sige at;
"Feedback opfattes som den generator, der hjælper eleven videre i læreprocessen mod læringsmålet. Ifølge Hatties Feedbackmodel er der tre grundlæggende feedbackspørgsmål, der skal besvares"
Herunder er der de tre grundlæggende feedbackspørgsmål, som skal besvares i forbindelse med modellen, for at reducere afstanden mellem elevernes nuværende forståelse og deres læringsmål ved at bibringe effektiv feedback:
- Feed Up - Hvor er jeg på vej hen? (målet)
- Feed Back - Hvor er jeg i læreprocessen mod målet?
- Feed Forward - Hvad er næste skridt mod målet?
Feed Up omhandler målet for læreprocessen og gør at eleven altid ved, hvor han/hun er på vej hen.
Feed Back understøtter viden om, hvor eleverne er i læreprocessen og dermed elevens nuværende forståelse.
Disse to feedbackspørgsmål er forudsætninger for, at Feed Forward kan blive så specificeret og effektiv så muligt.
Feed Forward omhandler hvordan eleven stilladseres sikkert videre i læreprocessen mod målet.
Spørgsmålene kan også anvendes på lærerens egen undervisningsplaner og dermed styrke de faglige og didaktiske refleksioner omkring målopnåelsen i årsplanenerne.
- klik på billedet herover, for at se Hatties Feedbackmodel i fuld opløsning.
Nedslag #4: lav en evaluering i Socrative
Evalueringen skal dække følgende fire dele:- Formål: Hvad er formålet med evalueringen?
- Metode: Hvordan skal der evalueres?
- Genstandsfelt: Hvad skal evalueres?
- Kriterier: Hvilken viden skal evalueres?
Formålet er at evaluere på et forløb der inkluderer naturvidenskabelig teori, samt et eksperiment. Det sker for at opnå refleksion og motivation i forhold til emnet vi har arbejdet med. Evalueringen sker online, via Socrative, med kendte eller anonyme navne. Det kommer til at fungere som en summativ evaluering i forhold til et afgrænset emne og eksperiment. Elevernes opfattelse af om forsøgets formål er opfyldt, hvorvidt den videnskabelige metode er opfyldt, og om den viden de har undersøgt er blevet tilegnet og forstået. Her søger jeg også at koble refleksion i forhold til deres egen uddannelse, og samfundet generelt. Er undervisningen lykkedes, har eleverne forhåbentligt opnået viden og refleksion i forhold til sig selv og emnet.
Jeg har i alt inkluderet 8 spørgsmål, som tilsammen skal danne evalueringen for eleverne. Spørgsmålene er lavet således at eleverne kan give ja/nej svar, eller uddybe i tekstbokse.
- klik på billedet herover, hvis du vil videre til Socrative og se hvad det byder på.
Jeg vil slutte dagens blogindlæg af med en kort kommentar der opsummerer mine tanker om evaluering. Følgende kom både op i dagens tekst, men også dagens undervisning. Kort sagt, så skal man ikke evaluere kun på målene, da der indgår meget mere i elevernes læring, end hvorvidt eleverne ankom til den rigtige endestation.
Med disse ord slutter jeg af:
Evaluering er mere end læringsmål.
”at vi ikke kun skal evaluere elevernes præstationer, men også eksempelvis deres måder at lære på og deres måder at udføre en opgave på” (Holmboe s. 156)
&
"Test er en udmærket metode til at bibringe feedback omkring, hvilke faglige huller eleven har. Men test skal anvendes fremadrettet (Hattie)"
- man kan bygge en snemand på mange måder. Gad vide hvad evalueringen viser?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar