Den eDidaktiske Overvejelsesmodel, og hvordan den kan bruges som grundlag for design af læringsforløb

Dagens blogindlæg, er med udgangspunkt i nedslag #5, fra torsdag den 7. september. Vi fik stillet følgende som opgave:

1. Overvej en udfordring eller et potentiale i din undervisning, som du ønsker at arbejde med.
2. Beskriv dit design/forløb:
                                     a) Med baggrund og introduktion
                                     b) Med didaktiske overvejelser
                                     c) Med hvilke teknologier du vil anvende/inddrage
3. Dokumenter med MindMeister
4. Beskriv som et blogindlæg
                                     a) Indsæt dit mindmap i dit blogindlæg

Tænk på den udfordring som du ikke har tid til at løse i det daglige arbejde - Det kunne også være et potentiale, som du mener din undervisning har, men som du ikke har haft tid til at prøve af.

Opgave, start:
Jeg oplever både muligheder og udfordringer i den daglige undervisning, når man inddrager ny teknologi. Udfordringer består først og fremmest i mangel på digital dannelse, både i forhold til eleverne, men også i særdeleshed i forhold til min egen rolle, som underviser.

Overvej en udfordring eller et potentiale i din undervisning, som du ønsker at arbejde med.

1. ”Lave instruktionsvideoer til forsøg, så eleverne kan se hvordan de skal udføres korrekt” – fx i VideoScribe
2. ”Bedre visualisering af indhold i fysik --> større forståelse for fysikkens love”
3. Lade eleverne arbejde med design af forsøg til at undersøge hypoteser.

Grundlæggende, så handler fysik om at lære om og inden for fastsatte rammer, som vi eksperimenterer med, og konkluderer på baggrund af. Noget som mange af mine unge elever kæmper med, er selvstændigt at efterprøve en hypotese, med det formål at danne en teori, som beskriver hvordan verden hænger sammen. Til dette har jeg allerede mulighed for at arbejde med simuleringer i små computerprogrammer, som jeg også bruger som en aktiv del af undervisningen. Disse simuleringer er funktionelle, men låst inden for emner og forholdsvis enkle i deres design og layout. Derfor vil jeg gerne arbejde videre med denne type undervisning, hvor jeg bevæger mig væk fra en Instruktivistisk læringsform, til en socialkonstruktivistisk.

Før selve opgaven blev startet, lavede jeg et mindmap gennem Mindmeister, for at skabe et bedre visuelt overblik over hvad jeg ønsker at arbejde med.

Didaktiske overvejelser

I mit virke på Aarhus Tech, har jeg en tilgang til undervisningen, med udgangspunkt i den instruktivistiske tankegang. Jeg underviser i de traditionelt vidensbaserede fag, matematik, fysik og kemi. Det er emner der konstant bliver fornyet og forsket i, men den grundviden som faget beskæftiger sig med, har ikke ændret sig meget over de sidste 20-30 år.

For at bringe eleverne mere på banen, vil jeg ved hjælp af den eDidaktiskeOvervejelsesmodel inddrage for eksempel IT som et værktøj, der kan være med til at understøtte en socalkonstruktivistisk læring (Flip din undervisning; Schunk, Anders; 2016)

I den Instruktivistiske læringsform, fungerer jeg som instruktor, som formidler læring til eleverne, som pænt sidder og modtager passiv læring. Jeg er eksperten som udvælger materialet og er den primære motivator i forhold til at lære stoffet, vejlede, og evaluere læringen. Der findes en vifte af værktøjer man kan inddrage for at gøre dette, men det vil jeg i første omgang ikke fokusere på.

Ved at anvende den eDidaktiske Overvejelsesmodel, kan jeg inddrage den lærende, og få ham eller hende til at indgå i et praksisfællesskab, med henblik på at skabe anderledes læring.

I fysik på C-niveau, er en af komepetencerne som eleverne skal arbejde med og opnå, at lære at designe deres egne eksperimenter, på baggrund af en hypotese. Det er med udgangspunkt i dette, at jeg vil lave et skift fra en Instruktivistisk læringsform, til en Socialkonstruktivistisk.

Med udgangspunkt i den eDidaktiske Overvejelsesmodel, vil jeg gennem modellen inddrage åbne hypoteser i fysikfaget, som eleverne kan undersøge på flere måder. Her vil jeg fungere som en konsulent med større erfaring end de har, og gennem samarbejde, er målet at eleverne skal lære at designe eksperimenter som kan be- eller afkræfte, hvordan verden er skruet sammen.

Elevernes forudsætninger for at efterprøve en hypotese er når de starter undervisningen, ikke noget de tidligere har haft erfaring med. De har altid været vant til en Instruktivistisk måde at gennemføre forsøg på.

I første omgang handler det ikke kun om at lære at sætte det rigtige eksperiment op til at teste en hypotese, men at lære at designe sit eget eksperiment, og så skal vi efterfølgende evaluere på hvor effektivt deres valg har været, i forhold til at bestemme de fysiske love der er overalt omkring os.

Forløb: Jeg vil stille en åben opgave til eleverne, som de skal løse teoretisk gennem et program som for eksempel VideoScribe. I lokalet vil jeg sørge for at stille alt frem man kan bruge til at udføre en håndfuld eksperimenter med, i tilfældig orden. Ud fra dette, vil jeg stille eleverne opgaven om, hvordan de ville teste hypotesen vi har arbejdet med, og bede dem om at lave et eller flere eksperimenter i VideoScribe, som kan teste hypotesen. Dette gøres i samarbejde med mig, der fungerer som konsulent for elevernes udforsken.

Afslutningsvis vil vi på klassen evaluere opgaven og alle de tænkte eksperimenter på videoform, og gennemgå hvorfor eller hvorfor ikke, en eller flere ting ikke virker/virker. Denne evaluering kan eventuelt foregå gennem Padlet, som fungerer som et virtuelt whiteboard til post-its. Som afslutning på hele forløbet, vil vi sammen lave en forsøgsvejledning, og efterprøve om vi kan teste vores hypetese i praksis.

Ved hjælp af den eDidaktiske Overvejelsesmodel, kan jeg dermed skabe et forløb, der inddrager IT på en måde jeg ikke gør på nuværende tidspunkt, koblet sammen med formativ og summativ evaluering. 

Det beskrevne forløb, vil være noget jeg kan afslutte hvert nyt emne som jeg bevæger mig ud i, og på samme tid understøtte det måske sværeste kompetencemål, nemlig evnen til selvstændigt at eftertjekke videnskabelige hypoteser.