Den første video omhandler følgende:
Hvad tænker Jeg umiddelbart?
Der er brug for en ny didaktisk tænkning, i forhold til den traditionelle Instruktivistiske undervisning. Der er en række ting man skal være opmærksom på, når man inddrager Flipped Learning i sin undervisning. Når man bruger videoer i undervisningen, er det derfor nødvendigt, at man er opmærksom på hvordan de påvirker os kognitivt. Grundlæggende, så omhandler det i høj grad at man er opmærksom på mængden af information man bombarderer en modtager med, når man gør brug af video som et medie.Multimodaliteten i et Flipped Learning perspektiv, er noget jeg har været klar over, men aldrig har reflekteret dybere over. Det er i lige så høj grad en faldgrube, som en guldgrube, da mængden af ligegyldig information i en videoinstruktion, hurtigt kan komme til at fylde mere end hvad der var tiltænkt og dermed distrahere fra læringsmålet. Brug af effekter, baggrundsmusik og andet kan have en forstyrrende effekt mens man ser filmene, og påvirke læringen negativt.
Som vi har læst til dagens undervisning, er den optimale længde af video som medie, omkring 2 minutter til første nedslag, og 1½ minutter til andet nedslag. Man skal ikke gå over en maksimal længde på 5 minutter (Flipped Learning, Holmboe og Hachmann, 2014, pp. 119-120).
Den anden video tager udgangspunkt i Flipped Learning, når det skal skabe aktivitet i klasserummet, som udfordrer eleverne. I Flipped Classroom foregår forberedelsen derhjemme, og i klassen er der tid til at arbejde med opgaverne, med læreren som konsulent. Det giver en drejning på 180 grader i forhold til den normale praksis.
I Flipped Learning er målet er at læreren skal være vejleder og facilitator, og det kan blandt andet opnås, ved at skifte læringskulturen, med et valg af indhold, der gør undervisningen mere elevaktiverende.
Den enkelte elev skal deltage aktivt i egen læreproces. Støtte eleven gennem aktiviteter der skaber dybere læring og differentierer i forhold til den enkelte elev.
Fordelen ved Flipped Learning er at der skabes mere tid til den enkelte elev, da der ikke skal bruges samme tid på undervisning. Videoerne kan ses igen og igen. "Undervisningsvideoerne sigter imod at mindske belastningen på arbejdshukommelen, ved at introducere koncepter, fagtermer og strukturer forud for lektionen" (Flipped Learning, Holmboe og Hachmann, 2014, pp 101).
Skal jeg opsummere, så synes jeg at brugen af multimodale medier er en faldgrube, medmindre man får undervisning i hvordan man gør det korrekt didaktisk, men man skal også have evnerne til selv, for eksempel at lave disse videoer. Kompetencerne til at bruge teknologierne til dette, er noget der i nogle tilfælde kræver mere tid og øvelse, end forståelse og refleksionen over Flipped Learning i et læringsteoretisk perspektiv.
Udarbejd med jeres egne ord en beskrivelse af teorien, som disse to videoer handler om.
Der bliver taget udgangspunkt i to teorier, som er udgangspunktet for Flipped Learning. I videoen bliver der omtalt følgende teorier:
1. Kognitiv load theory
2. Dual coding theory
"Kognitiv load theory fokuserer på den belastning som ny information har på vores hukommelse og de koginitive processser der er med til at omforme information til viden, mens Dual coding theory handler om at den lærende har lettere ved at lære, hvis både lyd og billede bringes i spil, under forudsætning af at de understøtter hinanden" - Videoer i en flippet undervisning, Adjunkt Christina Højlund
I kognitiv load theory, er fokus altså den belastning som vores arbejdshukommelse bliver udsat for, når vi bliver udsat for ny information. I teorien fra Flipped Learning af Holmboe og Hachmann, bliver begrebet multimodalitet forklaret. Det beskæftiger sig med fire læringsformer;
1. Den visuelle - det vi ser
2. Den auditive - det vi hører
3. Den kinæstetiske - når vi bevæger os
4. Den taktile - det vi rører eller føler
Som tidligere beskrevet, er en af faldgruberne ved at bruge et flermodalt eller multimodalt medie, at man også øger mængden af information. Men det betyder også at læring kan ske på en ny og anderledes måde.
Dual coding theory fortæller, at en lærende har lettere ved at lære, når der opstår en symbiose mellem billede og lyd eller video og lyd. Har man lavet sine videoer korrekt, understøtter disse to former hinanden, og dermed også læringen. Det skyldes at vi opfatter, lærer og lager vores indtryk/læring på forskellige måder, og forskellige steder i hjernen. Ved at kombinere de fire læringsformer ovenfor, kan man med et medie som video, være med til at skabe læring på en ny måde.
Jeg gør allerede i nogen grad brug af undervisningsvideoer som et led i forberedelsen. Det læner sig meget op af Flipped Classroom.
www.frividen.dk er et medie der har fokus på korte læringsfilm, der forklarer emner og viser hvordan man bruger naturvidenskabelige formler til at løse opgaver.
Derudover gør jeg brug af www.kahnacademy.org, som et redskab til eleverne, til selv at vurdere hvor langt de er i forhold til vores pensum.
Jeg kan godt finde på at omlægge dele af min undervisning, men da fysik, matematik og kemi er fag der fra F-A-niveau er statisk i forhold til den læring der skal opnås, med faste rammer og en fast opbygning. Jeg bruger videoer som lektier eleverne skal se til timerne, mens en del af undervisningen er Instruktivistisk, og så bruger jeg nogle gange Khan Academy som et redskab til at vurdere hvor langt vi er samlet på klassen, inden for et emne.
Fordele og ulemper – ved at se og lytte til en film
Fokus på ensartethed og gentagelser --> stilladsering
Videoskabelon: genkendelig intro, læringsmål, hvad skal eleverne være opmærksomme på, opsummering af læringsmål --> synliggøre læringsmål gennem gentagelse.
Man kan lære på en anderledes måde.
Man kan blive distraheret af de mange informationer.
du beskriver, analysere og forholder dig kritisk, til det du har arbejdet med i undervisningen. det er den rigtige vej. Fremadrettet må du gerne inddrage det didaktiske og læringsteoretiske, det du har f.eks. lært på 2 undervisningsgang -
SvarSlet